Jeg læser ordene,
dine, mine, og dem som er næsten to tusinde år gamle,
og tænker, at det eneste, vi har tilbage at være fælles om,
er punktummerne.
Du sukker over mit sortsyn.
Jeg slår en lysere tone an og foreslår, at vi samler
disse millioner af spredte øer af aske
til et stort kontinent for dér at begynde
et nyt liv som mimikere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar