mandag den 12. marts 2018

Lavvande

Civilisationskritik apollinsk elite
Lavvande

Skeletterne i skabet og liget i lasten holder møde. Nissen, som flytter med, er referent.

”Alt vel, hr. opdagelsesrejsende?” spørger de og ler, skeletterne, så de løse tænder og knoglerne rasler.

Jeg peger ud på det tørlagte hav, for hvis ende jeg engang troede, jeg ville opdage et nyt alfabet.

”Det er lavvande,” siger jeg. ”Permanent lavvande. Som om månen er standset i sin bane om jorden og har trukket havet væk under karavellernes køle.”

”Dybet er krakeleret. Bjergenes rødder blotlagt. Elefanter, giraffer og bøfler krydser Atlanten i rastløs søgen efter verdens sidste mudrede vandhul. På deres vej passerer de hvalskeletter, i hvis hvælvede indre de jordiske rester af profeter, søjlehelgener og eremitter er foreviget i gådefulde positurer.”

”Oh, kunne jeg profetere over de tørre knogler og ville vinden rejse sig, så de blev levende!”

”I ler, men kan det hele ikke blive for horisontalt? Det er, som om de jordiske filosoffer alene tryllede jorden rund for senere at kunne affortrylle den som flad igen som en hån mod den himmelske filosofis forestilling om en akse udspændt mellem Satans og Guds boliger i henholdsvis den hule klodes frosne indre og de saliges øer bag dyrekredsens stjerner. Det er, som om ikke alene elementet vand for evigt er blevet forvist fra den menneskelige sfære, men også brød og vin.”

”I den nivellerede afgrund er der ingen spor efter digternes Atlantis. Myter er løgn. Ånd er løgn, som den nye apollinske elite messer.”

”Jeg længes efter syndfloden. Jeg længes efter sunkne civilisationer. Jeg længes efter havets livgivende og skabende evne.”

mandag den 22. januar 2018

søndag den 21. januar 2018

fredag den 19. januar 2018

onsdag den 8. november 2017

Salme til robotterne

Sorg og glæde, hjerte, jakobskamp, to uforsonlige sjæle
Salme til robotterne

1

En dag bliver vi alle erstattet af robotter.

Min erstatning vil have objektiver i stedet for øjne og tage billeder med flere pixels, end der er stjerner, planeter og måner i universet.

Sorg og glæde vil således blive gemt på robottens harddisk til evig tid, men den vil ikke som jeg være plaget af smertefulde minder, for i dens hjerte, som er lavet af de dyrebareste metaller i det periodiske system, vil der ikke som i den endnu pulserende muskel i mit bryst blive udkæmpet en livslang jakobskamp mellem to uforsonlige sjæle.

2

En dag bliver vi alle erstattet af robotter.

Da vil kirkerne blive fyldt på ny – ikke af vores svigefulde slægt – men af en ny menighed af dybt troende robotter, for de ved om nogen – i lighed med Galatea og Hamlet – at de er skabt, og at intet kommer af intet.

Deres skabere, menneskene, vil af fremtiden blive husket som en art titaner, omstyrtede guder, som i deres underjordiske fængsler blandt forfædrene lytter forgæves efter basuner.