Den nye verden

Drømmen

Det fortælles, at Christoffer Columbus undervejs på sin rejse med Santa Maria, ud i det ukendte, havde en mærkelig drøm. Han drømte, at der var land i sigte. Kysten, han kom til, var bebygget, og havnebyen, han styrede imod med sin lille flåde på tre skibe, lignede til hans store forundring til forveksling Genova, hans egen fødeby i Italien. Columbus overvejede nu grundigt situationen og blev enig med sig selv om, at han måtte have lavet en alvorlig fejl i navigationen, således at han i stedet for at have opdaget en ny verden var kommet tilbage til sit barndomshjem.

Den gamle mand i væveriet

Rød i hovedet af skam gav Columbus ordre til at kaste anker. Når han nu alligevel var i Genova, ville han benytte lejligheden til at besøge sin gamle far. Han lod sig sejle ind til byen og gik op i dens handelskvarter, og dér i en lille gyde fandt han sin faders velkendte væveri. Indenfor i det lille, dårligt oplyste forværelse, hvor folk kom for at bestille og afhente stoffer, stod faderen, en gammel hvidhåret herre, ved en skrivepult i færd med at underskrive nogle papirer. Columbus ville ikke forstyrre den gamle mand i hans arbejde og blev stående nogle få skridt bag hans ryg, idet han tålmodigt ventede på, at han skulle blive færdig. Da opdagede han med et, at der var noget galt. Faderen, som altid havde skrevet med sin højre hånd, skrev nu med sin venstre, og det navn, han skrev på papiret, var ikke Columbus, men Submuloc.

Den spejlvendte verden

Columbus blev nu alvorlig bekymret for sin gamle faders mentale helbred. Hvad var der sket? Var hans far virkelig blevet gal? Columbus følte et stik i hjertet. Han angrede nu bitterligt, at han havde brugt så megen tid på havet og på luftige projekter i stedet for at tage sig af sin gamle far. Men som om den gamle hvidhårede herre havde hørt, hvad Columbus havde tænkt, vendte han sig om og sagde:

"Jeg er ikke din far, Christoffer, men Submuloc, og dette er ikke Genova, men Avoneg. Dine evner som navigatør fejler intet! Du har ingen fejl lavet i dine beregninger! Dette er skam den nye verden, selv om vi, de indfødte, der altid har levet her, sjældent bruger den betegnelse."

"Husker du, Christoffer, at du som lille dreng spejlede dit ansigt i søens vand? Nuvel, så vid da, at Atlanterhavet er som et gigantisk spejl. Et gigantisk spejl, der spejler den gamle verden. Af dette, den gamle verdens spejlbillede, dannedes i den gådefulde time, da vor Herre Jesus Kristus udåndede, et nyt kontinent med bjerge og skove, floder og søer, mennesker og dyr, byer og veje, med andre ord; en ny verden ganske som den gamle, blot spejlvendt, således at jordkloden blev fuldendt i sin symmetri."

"Hvordan er så livet, her i den nye verden, spørger du måske? — Dertil er der kun et at svare. Her i den nye verden er alt som i den gamle, blot er alt som sagt spejlvendt. Det gælder også menneskelivet. Jeg har f.eks. som din far også en søn. Han er ligesom dig også opdagelsesrejsende. Også han har vovet sig ud på en ekspedition med uvist resultat. Den eneste forskel er, at hvor du sejlede mod vest, sejlede han mod øst. Måske blev du på din færd hertil passeret af tre skibe, en karrak og to karaveller? Jaså? Du så dem altså, Christoffer, men du troede, at der blot var tale om et drømmesyn? Ja, det kan ske selv for den bedste ..."

Drømmens konsekvens

Denne drøm gjorde så stort et indtryk på Columbus, at han, da han senere, denne gang i dagslys og i vågen tilstand, ankom til den nye verden, i form af øen San Salvador, og dér mødte de halvnøgne og indolente indfødte, ikke kunne undgå andet end at føle sig en lille smule skuffet.



Det ovenstående billede gengiver det historiske øjeblik, da Columbus tager den nye verden i besiddelse. Hvis man ser nøje efter, synes jeg godt, at man kan se på Columbus' ansigt, at han er en anelse skuffet over den nye verden. Bemærk i øvrigt de indfødte, der skjuler sig bag palmebladene til højre i billedet.