torsdag den 12. januar 2012
Hverken fugl eller fisk
En gang imellem, hvor ofte ved jeg ikke, sker det, at havets fisk og himlens fugle bytter element, så at havets fisk fra luftens element spejler sig i himlens fugle i vandets element. Det sker nærmere bestemt, og her følger en monstrøs sætning: Det sker nærmere bestemt, når en i luften svævende fisk af familien Exocoetidae spejler sin fuglelignende positur i den fiskelignende positur af en i vandet dykkende fugl af familien Alcidae til fuldkommen kongruens. Da kan universet, det univers, som ihærdigt forsøger at forstå sig selv gennem livet, som det udspiller sig på vores klode, ikke andet end bryde ud i en stille, klukkende latter, så alle atomer, selv dem på bunden af de sorte huller, sitrer, over dets egen mangel på entydighed og modsætningernes sammenfald.
Exocoetidae og Alcidae er den latinske betegnelse for henholdsvis flyvefisk og alkefugle. Grunden til, at jeg benytter dem, er for at bevare modsætningen eller kontrasten mellem adjektiv og substantiv i formuleringerne svævende fisk og dykkende fugl, som ellers ville gå tabt i formuleringerne svævende flyvefisk og dykkende lomvie eller dykkende alkefugl.
Modsætningernes sammenfald er den forestilling, at væsner, ting og begreber i deres ekstreme og absolutte tilstand falder sammen med deres i den endelige verden tænkte modsætning. Hvis man antager, at fugl og fisk er hinandens modsætninger (det er de jo i en eller anden forstand), da er fuglen i sin absolutte tilstand et væsen, som både er fugl og fisk. Titlen på denne tekst burde i stedet for Hverken fugl eller fisk derfor nok rettere have været Både fugl og fisk. Men det er på den anden side ikke en talemåde.
Størrelsesforholdet mellem flyvefisken og lomvien på billedet er næppe korrekt. Så den taiji lignende (yin yang lignende) effekt på billedet er sandsynligvis en illusion. Modsætningernes sammenfald sker netop ikke i den endelige verden, selvom en tilnærmelse er mulig. Men nu må jeg nok hellere standse mine forklaringer og relativeringer, inden rationalisten i mig får dræbt al umiddelbar oplevelse. Poesien findes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar