Atomerne er kristne

"Atomerne er kristne," sagde Von O til mig forleden dag.

Von O er en af mine venner. Han er meget kristen og meget borgerlig. Hvis man spørger ham om, hvad meningen med livet er, svarer han uden tøven:

"To work hard and be decent. Next question, please."

Nogle vil måske vide, at han her citerer Sam the Eagle fra Muppet Show. Er man ikke tilfreds med det svar, og går man ham yderligere på klingen, vil han måske tilføje:

"At det enkelte menneske stiller sig selv det dobbelte spørgsmål: "Hvem er jeg, og hvem er Gud?" og lever sit liv i den hensigt at finde et svar."

Hvem det er, han her citerer, er jeg mere usikker på. Måske er det Frans af Assisi? Måske er det Johannes af Korset?

Som det kan ses af disse eksempler, er Von O ikke et menneske, der bliver hjemsøgt af megen tvivl. Hvis han bliver det, skjuler han det i hvert fald godt. Han kommer ofte og besøger mig om aftenen efter spisetid. Så sætter han sig i den bløde lænestol i hjørnet af min stue og begynder at tale. Hans ord har det med at blive hængende i luften. Luften i min lejlighed bliver langsomt fyldt med alle hans borgerlige og kristne udsagn. Til sidst fylder de så meget, at jeg har svært ved at få vejret. Når han langt om længe endelig går — klokken er ofte langt over midnat — må jeg åbne alle vinduerne på vid gab for at lufte ud. Når så Von O's ord bliver sluppet løs og stiger til vejrs i nattemørket, sker der noget forunderligt: ordene vækker byens fugle og gør dem kulrede, og fra de omkringliggende parker lyder der pludselig fuglesang og fuglekvidren.

Også jeg kan blive kulret af Von O's snak, men for det meste gør den mig døsig, og mine øjenlåg har det med at blive tunge og falde i. Alligevel spidsede jeg ører, da han forleden dag pludselig udbrød: "Atomerne er kristne."

Von O har engang studeret naturvidenskab på universitet. Jeg selv interesserer mig lidt for dette felt, men har desværre ikke så megen indsigt deri. Derfor lytter jeg altid med stor interesse og med en vis ærbødighed, når Von O udbreder sig om naturvidenskabelige emner.

"Ja, William Alexander, atomerne er kristne," sagde Von O. "Det ved enhver, der har studeret det periodiske system, også kaldet grundstoftabellen, som først blev opstillet af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev i 1869. Den orden og systematik, der hersker dér, er ikke et resultat af tilfældigheder. Det er den kristne Guds skaberværk, det er Gud i rollen som den store ingeniør. Ser man længe nok på denne tabel, vil der frem af tabellens mønster træde omridset af et kors. Det er det selvsamme kors, som vor herre Jesus Kristus blev korsfæstet på for snart to tusinde år siden."

"Vi lever altså i et kristent univers," fortsatte Von O efter en lille pause. "Alt, fra de mindste molekyler til de største strukturer i universet, galakserne, består af disse kristne byggesten. Også det enkelte menneske. Det er derfor, at det er så svært at være ateist. I ateisten foregår der en evig kamp mellem sjæl og krop, mellem sjælens ateistiske atomer og kroppens kristne atomer. Det er at ligne med en borgerkrig, og bliver ateisten ikke omvendt af ydre omstændigheder, vil han ende med at ødelægge sig selv på samme måde som et borgerkrigsramt land."

Her nævnte Von O som et sindbillede på denne selvdestruktive tilstand et maleri af den surrealistiske kunstner Salvador Dali med titlen: Blød konstruktion med kogte bønner (Forudanelse om borgerkrigen). 1936. Philadelphia Museum of Art, Philadelphia. Maleriet er gengivet ovenfor.

Da Von O var gået den aften, åbnede jeg som altid vinduerne på vid gab, for at hans vilde og gale ord kunne slippe ud i natten, og igen gav byens fugle i de omkringliggende parker sig til at synge og kvidre. Jeg så op på himlen, op på stjernerne, og op på månen, mit fødested. "Måske har Von O ret," tænkte jeg. "Måske er atomerne kristne?"