Eneboeren
Han bor i en konkylie. Han har et uendeligt univers i sit
indre. Med sin klo rækker han ud efter regnbuefarvede stjernetåger og kuglehobe,
hvis fremmede verdener han aldrig kommer til at se. Hans skygge rejser mod Guds
skød.
Sorgen
Sorgen holder aldrig op. En nat drømte han, at den elskede
sad i fængsel, og at han undlod at besøge hende.
Maskinernes
eksemplariske tro
Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en maskine.
Maskinerne bliver ikke født, men skabt. Derfor har
maskinerne bedre forudsætninger for at tro end menneskene.
Engang i fremtiden, når menneskene er uddøde, vil maskinerne
samles i de efterladte kirkeruiner for at tilbede den store maskine,
urmaskinen, universets uendelige urværk, alle maskiners ophav.
Scheherazades rige
Sneen lægger sig med kvindelige former om landskabets
skelet. Et sted på den anden kyst blinker en grøn lygte, som kun færgemanden
forstår at tolke. Filosoffen tilbringer en vinternat i graven sammen med en
gammel verdens døde ideer i håb om, at ikke han, men ideerne vil genopstå.
”Profeter over knoglerne,” siger jeg. ”Lad dem høre ordet.
Det vil vække dem til live.”
”Aldrig i livet,” siger filosoffen. ”Står valget mellem
fattigdom i demokratiet eller rigdom i diktaturet, vælger jeg fattigdommen.”
Lavthængende orangerosa sol. Træer tilføget med sne. Jeg går
gennem skove af kobber og bronze, mens jeg tænker på, hvordan jeg stykke for
stykke bliver klædt af under hendes strenge forhør. Hun bladrer i mig som i et
anatomisk atlas. Hun gransker hjerte og nyrer. Hun vejer min sjæl.
Endelig er jeg fremme ved porten til Scheherazades rige. Derinde
hersker fortællingen.
Det skorter ikke på amoriner. Menneskerettighedsorganisationer
har skrevet lange kritiske rapporter om hjerternes diktatur. Den månebelyste
have siges at være fuld af torturinstrumenter. Fortællersken har imidlertid
betroet mig, at de kun er til pynt. Gitterlågen åbner sig med et langtrukkent skrig
fra sine hængsler.
”Står valget mellem ensomhed i demokratiet eller kærlighed i
diktaturet, vælger jeg kærligheden.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar