Mit indres forklædning

Möbius-bånd. Det indre og det ydre

Hver morgen jeg vågner, iføres mit indre mit ydre* efter det natlige ophold på hvad, jeg tror, er en uforgængelig ø i tidens flod. Det er en melankolsk klovns ansigt og krop. Som tiden går, er det kun blevet smerteligt tydeligere for mig. Det kunne for min skyld lige så godt være en elefants, en chimpanses eller en tigers ydre, for ikke at tale om den domptørs ydre, som holder tigeren i ave med pisk og taburet.

Jeg kan levende forestille mig, hvordan jeg ville fare vild i elefantens ydre, ligesom jeg som barn havde svært ved at finde åbningerne i min rullekravesweater og var ved at få åndenød inde i mørket, indtil min mor kom tililende og hjalp mig ud af labyrinten.

I intet ydre har mit indre hjemme. Det er mit credo, eller rettere, anticredo.

Jeg ser ikke nogen sammenhæng mellem det indre og det ydre, selv om jeg tidligere med en flot bemærkning har givet udtryk for, at det indre forholder sig til det ydre som den ene tilsyneladende flade forholder sig til den anden tilsyneladende flade i et Möbius-bånd. Det er en af mange blinde vinkler i mit liv.

Er det drømmeagtige en essentiel værdi ved vores liv, eller er det kun en udfordring for den, som mislykkes med evolutionens projekt? Min mor sagde, at det var hendes pligt at fastholde mig på virkeligheden. Jeg forstår hende godt. Alligevel kan jeg ikke undgå at føle, at der er noget bedragerisk ved virkeligheden. Ja, at det er det mest grundlæggende træk ved den.

Jeg indrømmer gerne, at det, at drømmen fylder så meget i mit liv, kan tolkes som et narcissistisk træk. Hvad med min næste? Og hvad med de fremmede, som der for hver dag bliver flere og flere af? Mellem den barmhjertige samaritaner og den nøgne og forslåede mand var drømmen aldrig en uoverkommelig forhindring. De udfyldte eksemplarisk deres roller som redder og offer. De fór ikke som jeg vild i den garderobe af forklædninger, som verden er for mig.

* Det er bevidst, at jeg ikke skriver ”sit ydre”, for jeg mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem det indre og det ydre.