Kampen mellem Yin og Yang

De siamesiske tvillinger Yin og Yang fik udlængsel og rejste fra deres fødested i det harmoniske Østen i retning mod den nedgående sol.

De kom da til Aftenlandet, hvor kulturen og livsstilen er meget individualiseret. Her kæmper det enkelte individ en daglig kamp for at realisere sine drømme og ideer. Det ender ofte i sammenstød med andre individer, der kæmper for helt modsatrettede drømme og ideer.

Således overværede Yin og Yang, at en socialist sloges med en liberalist, en anarkist med en konformist, en ateist med en troende, en protestant med en katolik, en nationalist med en internationalist, en arbejder med en arbejdsgiver, en ung med en gammel, en feminist med en mandschauvinist, en æstetiker med en etiker, en dogmatiker med en relativist, en cyklist med en bilist etcetera, etcetera.

Yin og Yang troede først, at der var udbrudt borgerkrig i Aftenlandet, men en idehistoriker belærte de to små asiater om, at denne daglige kamp mellem modsatrettede ideer skam var helt normal i Aftenlandet. Det var, sagde han, en frugtbar tilstand for et samfund, da det skaber dynamik, og resultatet kan også aflæses i Aftenlandets store velstand og høje kulturelle stade.

Yang lod sig opildne af, hvad han så. "Hvorfor skal jeg," spurgte han sig selv, "leve side om side i evig harmoni med for mig helt modsatrettede principper?"

Derfor sagde han til Yin: "Jeg har længe været træt af at slæbe rundt på dig, Yin, din amøbeformede halvhjerne. Jeg foragter alle de principper, du står for; langsomheden, blødheden, det luftige, det diffuse, det kolde, det fugtige, det rolige, det kvindelige. Hvad verden har brug for, er mine principper; det faste, det hårde, det solide, det tørre, det fokuserede, det brændende, det aggressive, det maskuline. Det har vores rejse til Aftenlandet overbevist mig om."

Og Yang gik løs på Yin, fast besluttet på at blive af med Yin en gang for alle.

"Slå mig ikke," råbte Yin fortvivlet. Han forsøgte at flygte, men lige meget hvor hurtigt han løb, var Yang hele tiden lige i hælene på ham.

Yang slog den stakkels Yin, men hver gang han med sine knytnæver tildelte Yin et blåt mærke, fik han forunderligt nok selv et grønt eller et brunt. Yin indså, at han ikke kunne flygte, og at han måtte forsvare sig. Til sin egen overraskelse slog han selv en proper næve, som helt matchede Yangs.

Hvordan denne ejendommelige kamp mellem Yin og Yang videre udviklede sig, ligger uden for sprogets rammer og må i stedet for følges på nedenstående billeder.