Træet mellem os

Vidste du det? At jordkloden har hovedet på sned
ligesom Botticellis og Modiglianis kvinder, og at det er derfor,
at vinteren findes, men ikke varer for evigt? Ja, det vidste du!

Men hvordan kan du så forvente, at træet mellem os
altid vil blomstre, som om der kun var én årstid til,
og at dens navn var forår?

Som det løvfældende træ, det er, må det med mellemrum
uafvendeligt miste bladene, og her i februar,
hvor naturen hvælver sig over os som gravkapellets gotiske buer over dem,
som ikke udstod trængslerne og døde for egen hånd,
kan der ligge sne på dets nøgne sorte grene,
som ligner de sprængte årer i dine øjne, efter at du har grædt.
Men hvis du bliver hos mig lidt endnu,
vil træet mellem os blomstre på ny.

Vidste du det? Ja, det vidste du!