Jeg drømte, at iagttageren og det iagttagede byttede roller, således at den, der iagttog, blev den, der blev iagttaget, og at det, der blev iagttaget, fik bevidsthed. Jeg var steget op ad et bjerg. Jeg stod nu ved udsigtspunktet og så ud over det smukke landskab. Da skete rollebyttet. Lidt senere ville et tilfældigt vidne forbløffet kunne have overværet, hvordan landskabet i skikkelse af et menneske — en anelse fortumlet over det skete — steg ned ad bjerget. Jeg, i skikkelse af et landskab, blev tilbage, eksponeret for alles øjne, for altid. Jeg tror, at det var en kunstners drøm, jeg drømte.
Det var en kunstners drøm du drømte.....
SvarSletDu er selv en kunstner. Det var din egen drøm.
For ægte kunst består i at man ikke forstår alt, men alligevel bliver dybt fascineret.
Sådan har jeg det med din blog.
@jespuschristus
SvarSletDet var smukke ord, men jeg ved ikke helt, om jeg fortjener dem.
Jeg er vist bare et menneske, der drømmer meget – også om dagen, hvilket lærerne i skolen blev sure over. Sommetider føler jeg, at det er et andet menneskes drømme, jeg drømmer. Hvem dette menneske er, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at han virker som et klogere, sandere og mere sikkert menneske end mig selv. Den oplevelse er der måske også andre, der har haft? Måske ophæver drømmetilstanden individualiteten, så vi bliver i stand til at drømme hinandens drømme?
Billedet er et udsnit af et maleri af den tyske romantiske kunstner Caspar David Friedrich, hvis drømmeagtige landskaber jeg holder meget af.