Den troløses digt til den trofaste, fundet blandt den trofastes efterladte papirer. Der er tale om en rekonstruktion, da nogle af ordene er gjort ulæselige af den trofastes tårer.
du som er trofast
gør klogt i at slippe mig den troløse fri
og lade mig høste frugterne
af legen mellem kønnene i vellystens have
hvor du med din trofasthed
for altid vil være som en fremmed fugl
for holder du mig fanget
som en gøgeunge under dine vingers skygge
vil vi så ikke begge to ende som
et frugthylsters menneskelignende frø
som aldrig fik lov til at spire?
men slipper du mig derimod fri
vil jeg til gengæld love
at begrave mit troløse hjerte
i din grav mellem bævreasp og grædepil
resten af mit afsjælede legeme
får dit sidste hvilested ikke som husven
det skal spredes som aske
ud over det jordiske paradis
hvor det rettelig hører hjemme
du som er trofast
du var mit livs elskede
den eneste ene
men jeg den troløse
var kun i stand til at elske dig
ved at elske alle andre
Hårdt, godt og ikke mindst rammende.
SvarSletDet er svært at sige meget andet end at her er ramt ret godt plet.
Lad den troløse flyve rundt uden den hvile og fred som den trofaste behøver.
@Filosoffen
SvarSletTak for kommentaren. Jeg har ikke tænkt på, at der for den troløse kunne være en pris at betale i form af manglende hvile og fred. Ofte fremstilles bedrageren i et forhold som en vinder, og den bedragne som en taber - the winner takes it all. Men måske er der for ham eller hende - eller den del af ens væsen, som er en anden del af ens væsen utro - også et kors at bære? ...