Efterår

Det er for alvor ved at blive efterår i Danmark, og jeg er blevet forkølet, fordi jeg har haft for lidt tøj på. Jeg har meget ondt af mig selv! Mismodig, mens jeg drikker kamillete, iagttager jeg fra vinduet i mit soveværelse, hvordan løvet er begyndt at skifte farve. Når oktober måned er ovre, er der nok ikke flere blade tilbage på træerne. I Dyrehaven er kronhjortene i brunst. Også andre dyr er begyndt at ændre adfærd i henhold til årstiden. Dvs. de er på forskellig måde begyndt på at forberede sig på vinteren med dens lavere aktivitetsniveau.

Det eneste væsen, der lader til at være uberørt af den store forvandling, som naturen gennemgår, er mennesket. Uafhængig af årstiden skal det fortsætte i det samme høje tempo. Ligegyldig hvor mørkt, koldt og modbydeligt det er udenfor, vil vækkeuret ringe til den samme tid og arbejdstiden være den samme.

Det er, som om samfundet tror, at mennesket som det eneste væsen er hævet over naturens gang. Men det er det ikke. Når det bliver efterår, føler jeg i hvert fald, at jeg visner lidt, og jeg får alvorlig lyst til at følge grævlingens eksempel og sætte aktivitetsniveauet ned og opholde mig den meste tid i min hule (lejlighed). Ja, allerhelst ville jeg gå i hi med en besked til mine omgivelser om at vække mig engang til foråret.