Om rumvæsner og rumskibe af ikkejordisk oprindelse

Hvordan ser prototypen på et rumskib af ikkejordisk oprindelse egentlig ud?

Spørgsmålet er blevet aktuelt for mig, fordi en af de døde, jeg har haft besøg af, jf. De dødes fortællinger, har fortalt mig om sit møde med et fremmed rumskib. Det er en lang fortælling. Den vil, hvis jeg skriver den ned, blive til en roman på flere hundrede sider, hvilket nok er for omfangsrigt til et medie som denne blog. Alligevel vil jeg forsøge at skrive fortællingen ned, også selv om det kommer til at tage lang tid. For jeg synes, at det er en god og meget spændende fortælling. Jeg føler virkelig, at jeg har fået en historie forærende.

Von O siger imidlertid, at jeg ikke bare kan skrive historien ned, ord for ord, som den døde har fortalt mig den. Jeg må vide noget om det, jeg skriver ned. Jeg må lave research, så jeg kan tilføje detaljer og være præcis. Derfor har jeg spurgt min ven Jonas Bjerg, som er kunsthistoriker, om, hvordan rumvæsner og deres rumskibe egentlig ser ud. Han har efterfølgende udarbejdet dette korte notat:

1. Menneskets indre billeder

Vi har alle sammen i vores indre billeder af det, som ingen har set, og som med stor sandsynlighed ikke findes. Således har vi alle sammen — og det for de flestes vedkommende uden at have læst så meget som ét ord af Platon — en forestilling om, hvordan der ser ud i Atlantis. For vores indre blik ser vi en ø, hvor solen altid skinner, menneskene er smukke, arkitekturen er monumental, og styreformen er oplyst. Der er ingen snavs i Atlantis. Alt er rent, og måske også en smule kedeligt.

2. Kilderne til de indre billeder

Her skal det imidlertid ikke handle om Atlantis, men om rumvæsner og deres transportmidler; rumskibene, ufoerne, de flyvende tallerkner, eller hvad man nu foretrækker at kalde dem. Hvordan ser vores indre billeder af dem egentlig ud? Nogen vil måske hævde, at det er Hollywood, der er ansvarlig for disse billeder i vores indre. Det er måske et stykke hen ad vejen sandt, men ikke hele vejen. De kunstnere eller designerne, der er ansvarlige for rumvæsnernes udseende i spillefilm, har for de flestes vedkommende taget udgangspunkt i folketroen bl.a. beretninger og beskrivelser fra folk, der påstår, at de har set en ufo eller et rumvæsen.



3. Prototypen på et rumvæsen har følgende karakteristika:

1. Rumvæsnet har et stort hoved, eller mere præcist; et hoved, der er stort i forhold til resten af kroppen. Panden er høj og bred. Kæbepartiet er smalt. Øjnene er store. Blikket i dem er fremmed. Næsen og munden er lille.
2. Rumvæsnets krop er slank og muskulaturen er svagt udviklet. Rumvæsnet har tilsyneladende ikke kønsorganer. Hudens farve er bleg, næsten som hos en albino.
3. Det overordnede indtryk er fremmed.
4. Rumvæsnet optræder nøgent, som tilhørte det en primitiv stamme (hvilket i grunden er underligt, når det rumskib, det rejser i, repræsenterer et højt teknologisk stade. Her er der efter min mening en inkonsistens i folketroens opfattelse af rumvæsner. Høj teknologi og nøgenhed stemmer ikke overens).

4. Prototypen på et fremmed rumskib har følgende karakteristika:

1. Rumskibet er diskosformet. (Jeg foretrækker dette ord frem for tallerkenformet). Det har en grå metallisk overflade og kan lyse eller har flere lyskilder.
2. Rumskibet bevæger sig ved hjælp af en for mennesker ukendt teknologi.
3. Det indre af rumskibet ligner et gravkammer. Dér står der flere sarkofaglignende objekter. Dér har rumvæsnerne ligget i dvale under deres lange rejse fra den fjerne galakse, hvorfra de kommer.

5. Mulige årsager til rumvæsnernes besøg på jorden:

1. De mangler et råstof på deres egen planet.
2. De vil overtage herredømmet på jorden.
3. De vil redde jorden fra menneskenes skadelige indflydelse.
4. De er styrtet ned ved et uheld.

6. Steve Novellas fortolkning af rumvæsner

Den amerikanske neurolog Steven Novella har gjort den iagttagelse, at rumvæsner fremtræder som mennesker med træk, som vi normalt associerer med intelligens. Disse træk er f.eks. det store hoved og den underudviklede krop. Man kan altså i en eller anden forstand opfatte rumvæsnet som et sindbillede på intelligens.

7. Jungiansk fortolkning af rumvæsner 

Når et rumvæsen og et fremmed rumskib optræder i en litterær tekst, kan rumvæsnet måske tolkes som det jungianske begreb skyggen, dvs. det ubevidste menneske. Når f.eks. hovedpersonen i en roman møder et rumvæsen, så møder han i form af et rumvæsen de sider af sig selv, han ikke har erkendt. Det er ikke kun negative sider, men også positive sider. At træde inden for i rumskibet er for hovedpersonen som at træde ind i maskinrummet for hans egen tilværelse. Det indre af rumskibet er det ubevidste, måske endda det kollektive ubevidste. Hvilke mærkelige syner vil hovedpersonen ikke se derinde, William Alexander Månesøn?

8. Fortolkningernes begrænsning

Et langt stykke hen ad vejen kan de to ovenstående betragtningsmåder måske være frugtbare, men ikke hele vejen. For de truer med at reducere virkeligheden. Det fremmede rumskib er nemlig ikke kun et symbol eller et psykisk fænomen. Det er virkelighed! Virkelighed på linie med en gammel herregård, en pløjemark, et skovbryn, nogle skrigende kragefugle på en overskyet himmel, en gøende hund på en gårdsplads etc. På samme måde som Caspar David Friedrich skildrer en kirkeruin i et landskab, skal du, William Alexander Månesøn, skildre rumskibet i teksten.