Model af verden som en mangfoldighed af verdner

Relationer mellem verdnerne

Koinos kosmos er lig med kenoma.

Idios kosmos er en delmængde af pleroma.

Den ene person er i verden. Den anden person er af verden. Den førstnævntes private verden står i modsætning til den fælles verden, men er en del af en transcendent verden, som den fælles verden er indlejret i. Den sidstnævntes private verden er en del af den fælles verden. Der er sammenfald mellem personens funktion og eksistens.

Teori om guddommelig invasion

Fuldstændig passivitet og gøren sig lille indtil det usynlige medfører, at pleroma gennembryder kenoma, at det guddommelige invaderer ens hele eksistens.

Tilnærmet selvudslettelse gør ens nære jordiske omgivelser konkav, hvilket medfører, at den himmelske verden, som den jordiske verden er indlejret i, bliver tilsvarende konveks for til sidst at invadere ens nære jordiske omgivelser på samme måde, som en dråbe, der samler sig på en utæt vandhane, til sidst må give slip og lade sig falde.

Stormløb mod den sidste jordiske grænse ved hjælp af apati

Havde Columbus opgivet sin rejse, ville indianerne have opsøgt ham i hans studerekammer og udråbt det til en indiansk koloni. Paulus’ bestandige fokus på sin egen magtesløshed. Englen kom til Paulus og befriede ham fra hans fangenskab, netop ikke på grund af hans magt, men på grund af hans afmagt. At opgive hele ens personlige eksistens er således det bedste råd, man kan give den opdagelsesrejsende. Det sætter det forjættede land i bevægelse mod den Babelsskakt, man har gravet ved at trække sig ind i sig selv. Sneglen forsvinder ind i ens indre labyrint. Jeghuset står tomt. Nu venter spirets mange vindinger blot på, at det guddommelige som en eremitkrebs flytter ind.

Synkrone drømme skaber falske verdner

Hvis to mennesker drømmer den samme drøm, holder den op med at være en illusion. Den slags synkrone drømme er imidlertid meget sjældne. Måske var det sådan, verden oprindelige blev til? Mand og kvinde drømte den samme drøm. Endnu ikke modløse mennesker kalder det for kærlighed. Derfor mener de, at kærligheden er verdens princip. De modløse mener derimod, at manden og kvinden er som vingeløse larver, og at de først, når kærligheden forliser og den falske eller faldne verden, som deres kærlighed har skabt, bryder sammen, som englesommerfugle fri af puppen kan flyve op mod lyset og dommen.