Alt, hvad du ved om verden, har du lært ved at sove og
drømme.
Du bebor ørkenvinden. Du flytter om på sandkornene, skaber
bestandigt nye mønstre, men er aldrig tilfreds. Du udvisker alle de streger i
sandet, som menneskene trækker mellem deres eget helvede og de andres.
Dit og mit findes ikke mere. Alt er ingen mands. Ligesom i den
evige glemsel, som venter os alle.
Din verden er uden grænser. Din afgrund er uden bund.
Derfor fik de fire verdenshjørners vogtende tigre en aften
under fuldmånen lov til at forlade den brændende odalisk, så den unge
vandringsmand uhindret kunne trække mayas slør til side og følge i sine drømmes
spor i retning ind mod menneskeilden.
En gestus som opfyldelsen af den dødsdømtes sidste ønske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar