søndag den 3. januar 2010

Gud er fuldendt

Den fuldkomne Gud og hans ufuldkomne skabning - et digt

Gud er fuldendt.
Det er jeg ikke.
Heldigvis?

Gud er udødelig.
Det er jeg ikke.
Heldigvis?

Gud skal holde sit eget skaberværk ud
I al evighed.
Det skal jeg ikke.
Jeg var kun et vidne for en kort tid.
Heldigvis?

3 kommentarer:

  1. Meget smukt, WAM, men jeg er lidt i tvivl om, du er ironisk eller ej. Tror du på Gud? Ikke at der er noget galt med det, som sådan, jeg er bare selv ikke-troende, og bliver altid meget forbløffet, når jeg støder på folk, som tror på noget som helst.

    SvarSlet
  2. William Alexander Månesøn3. januar 2010 kl. 02.36

    Det handler vist mest om min egen ufuldkommenhed og følelse af afmagt, aldrigmeregiftes. Og om at jeg har fået lidt for meget at drikke her til aften. Så flød ordene bare ud af mig. Af børn og fulde folk ... Tror jeg vil gå til ro nu.

    SvarSlet
  3. Sov godt WAM, det er stadig et smukt digt..

    SvarSlet