Jeg drømte, at jeg var med i et tv-program. Der sad jeg så i den bedste sendetid, i mit blå pjerrot-kostume, mens Reimer Bo stak en lodden mikrofon op i min røde klovnenæse. Stemningen var anspændt, og sveden sprang frem på vores pander.
"Som bekendt findes der tre og kun tre veje i Danmark," messede Reimer Bo. "Der er den socialistiske, den borgerlig-kristne og den kulturradikale. Den socialistiske og den borgerlig-kristne forløber parallelt, mens den kulturradikale konsekvent går på tværs. Hvilken vej har du valgt, William Alexander Månesøn?"
Jeg overvejede grundigt spørgsmålet. Min tænkepause varede i alt elleve sekunder. Det er lang tid i primetime. Undervejs zoomede kameraet ubarmhjertigt ind på mit sveddryppende ansigt og mit flakkende blik.
"Hvad er det for et fjols, Reimer Bo har inviteret," sagde seerne hjemme i deres stuer. "Hvad er dit problem? Har du mistet mælet? Sig noget, Pjerrot, eller forsvind!"
"Jeg har valgt mælkevejen," fik jeg endelig fremstammet.
"Det er forbudt," sagde Reimer Bo ophidset og fik fråde om munden. "Velfærdssamfundet har kun to dimensioner, og for øvrigt findes stjernerne ikke. Det viser alle meningsmålinger."
"Hvad så med Britney Spears?" sagde jeg spagfærdigt. "Er hun ikke en stjerne?"
Det skulle jeg ikke have sagt. Det vakte både regeringens og oppositionens raseri, og værst af alt; ind kom øksemanden og slog alt i stykker, til publikums store jubel.
Det sidste jeg hørte, inden jeg besvimede, var Reimer Bo, der råbte: "Ring efter en ambulance, der er noget galt med månesønnens hjerte ... og forstand!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar