søndag den 9. april 2017

Hvalernes afkom

Abrahams skød
Hvalernes afkom

Menneskefisker, din tro rækker endnu ikke til at gå på vandet. Bliv imidlertid ved med at kravle blandt åkanderne. Det er muligt at transcendere elementerne. Det brændende alfabet på en gang forandrer og bevarer det evige univers, som den dunkle filosof vistnok skal have mumlet i templets skygge. Oortskyens kometer med deres spermatozolignende haler skabte den havdækkede planet og de ensomme krebsdyr i dybet. I fuldmånens skær forvandledes den strandede blå fisks finner til den troendes foldede hænder. Hvalernes af englen befriede afkom er begravet i nationens sorte muld. Delfinerne springer buk over regnbuen med alle dens tvivlsomme konnotationer og lægger sig i skumringen til hvile i Abrahams skød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar