Mælkevejens smukkeste pige |
Her er et billede af Mælkevejens smukkeste pige tegnet i
samme stil som Leonardo da Vincis rødkridtstegninger.
Jeg ville gerne male et portræt af hende. Det skulle
forestille, at hun sad i et sagnlandskab befolket af kentaurer, enhjørninger og
pegasusser.
Hun behøver ikke at være nøgen. Hun må godt beholde den gule cardigan
og de sorte broderede strømpebukser på. Det vil være nok til at gøre min pensel
elektrisk. Jeg elsker, når hun har gule farver på. Så drages jeg mod hende som
bierne mod de gule blomster på engen eller som Ikaros mod solen ...
Mens jeg maler, kan hun tale om sit spændende liv med heste
og hestefolk. Eller om, hvad hun godt kan lide at spise. Det er så dejligt at
høre om.
Hun kan lide kage, bearnaisesauce, avocado på rugbrød, ...
Jeg kan også godt lide avocadoer, men jeg spiser dem på
sandwichbrød med mayonnaise og nogle gange med ... (forkortet af redaktøren)
...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar