De nøgne træer forener himmel og jord
korsfæstelsesfuldbragt.
Han bærer enhjørningens horn i panden
som en babelsk udvækst af hjernen.
”De bygger og bygger,” sagde den hjemløse i larmen fra
byggepladsen. ”Det er, som om jo flere boliger og kontorejendomme der bliver
rejst, jo mere ruinøse bliver menneskene. Se blot på din skygge. Den ligner den
skygge, en knækket søjle eller en halvt nedrevet husmur kaster. For at blive et
helt menneske igen må du genfinde den hule, du som dreng byggede ude i skoven.”
”Findes den da endnu?” spurgte jeg vantro.
”Ork ja,” sagde den hjemløse. ”Jeg bor i den hver sommer.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar