 |
| De store fisk æder de små |
I drømme opsøgte jeg som så ofte før mesteren.
Jeg spurgte ham om, hvordan man bør skrive. Han svarede, at
det vidste han ikke. Jeg vedblev med at spørge. Jeg var tæt på at græde,
hvilket mesteren efterhånden også blev. Skriften anfægter os. Som om den blev tatoveret på
vores hud. Til sidst viste mesteren mig et indrammet fotografi, som han har
hængende i tvelyset i sit lille arbejdsværelse i evigheden.
Et røntgenbillede af et ordsprog - det om, at de store fisk æder de små - fra længe inden Röntgen gjorde sin opdagelse. Skrevet i vand og sten. En
gådefuld blanding af øjeblik og evighed. Midt mellem Heraklit og Parmenides.
Sådan ville jeg gerne kunne skrive, sagde mesteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar