Morgenrødetorden

Morgenrødetorden

Morgenrødetorden. 

Dryppende hyldeblomster.

Sneglenes korstog.

Note: I går vågnede jeg ved, at det tordnede. Himlen var imidlertid ikke overskyet og mørk, som man umiddelbart ville have forventet det. Solen var på vej op med de orange og rødlige nuancer, den har, når den befinder sig nær horisonten. Da jeg senere cyklede på arbejde, var det holdt op med at regne. Det dryppede imidlertid stadigvæk fra træerne i det skovparti, jeg kom igennem, bl.a. fra hyldetræerne, som netop nu blomstrer. Jeg kørte zigzag mellem virvaret af snegle på cykelstien. Vinbjergsnegle. Røde og brune skovsnegle. Nogle var kørt over af tidligere cyklister. Det kan næppe undgås. Det lignede på en måde en slagmark med sammenkrøbne og uformelige menneskeskikkelser, sårede, døende, eller allerede døde.

Morgenrøde bruges om kulturens genfødsel. Torden opfattedes tidligere som Guds værk. Indtil for nylig var menneskene optaget af at forstå Guds vilje. Der var en nær forbindelse mellem den himmelske og jordiske sfære. Krige blev ført i Guds navn. Det enkelte menneske ønskede at leve i overensstemmelse med Guds plan. Men set fra et distanceret perspektiv synes det jordiske niveau hjemsøgt af forvirring. Der synes at være et misforhold mellem sfærerne. Jeg har i hvert fald ofte svært ved at finde meningen med tilværelsen. Hvor tordenvejr for mine forfædre var tegn på Guds nærvær, er det for mig snarere tegn på hans fravær.

I den konkrete natur er der imidlertid stadigvæk en sammenhæng mellem det himmelske og jordiske niveau. Regnen, som lokker sneglene frem. Sneglene, som er dybt afhængige af vand, havdyr som de oprindelig var. Træerne repræsenterer på en måde en formidlende og beskyttende tredje sfære, som forlænger regnvejret og holder på fugtigheden. Om ikke andet angiver hyldeblomsterne årstiden.