mandag den 4. juni 2012

De opdagelsesrejsendes by

Metafysisk kunst

Jeg bor i de opdagelsesrejsendes by. På dørskiltet til min nabos lejlighed står ”Marco Polo”. På dørskiltet til min genbos lejlighed står ”Dr. Livingstone”. Og længere nede ad gaden siges den store Christoffer Columbus at have adresse.

Gaderne i de opdagelsesrejsendes by ligger som regel øde hen. Alle opholder vi os i vores lejligheder, fortabt i drømme om alle de fremmede verdner som venter på at blive opdaget af os. Kun et lille barn, som med en pind og et tøndebånd løber hen imod en langstrakt skygge, hvis ejermand er skjult bag gadehjørnet, er vores bys eneste synlige liv.

En dag fik jeg nok af min lejligheds fire vægge med deres mange indrammede kort med terra incognita og fulgte den langstrakte skygge ned til havnen. Vimplerne var strakte. Mågernes skrig var skingre, mågerne selv usynlige. Et skib var for fulde sejl ved at anløbe havnen bag en mur.

Den langstrakte skygge var nu nået ud på den yderste mole. Dér strakte den sig i hidtil ukendte dimensioner ud mod havets horisont – eros er et græsk ord og betyder længsel. Jeg fik da den for det europæiske menneske kætterske tanke, at det ikke er de fremmede verdner, som venter på at blive opdaget af os, men os som venter på at blive opdaget af de fremmede verdner.

Teksten refererer til to billeder af Giorgio de Chirico: En gades mysterium og melankoli (1914) og Gåden om ankomsten og eftermiddagen (1912).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar