Jeg drømte, at der lå blæretang, søsalat og ålegræs i gaderne, som om København i nattens løb havde været oversvømmet af tidevandet. Det ukendte hav havde nu trukket sig tilbage. Med barnlig begejstring løb jeg rundt og søgte efter skatte i de opskyllede bunker af tang. Vrede bilister og cyklister råbte skældsord efter mig.
København er ved flod en sunken by. Københavnerne har blot endnu ikke opdaget, at de er druknet. Det er ikke min hensigt at forskrække nogen med denne oplysning, slet ikke dem der tror, at de har deres på det tørre. Jeg siger det blot som en henkastet bemærkning, som en fodnote i et aldrig åbnet geografisk værk om verdens kendte og ukendte byer, dvs. de med både åbne og lukkede øjne af forfatteren besøgte byer, på en støvet hylde i et dårligt oplyst hjørne i biblioteket i Atlantis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar