 |
| Fuglespor i sneen |
Der er næsten kun dyrespor i sneen på kirkegården,
som om dyrene i fraværet af de efterladtes stadigt færre
besøg
er blevet de dødes nærmeste fortrolige.
En solsort er landet på mine forældres gravsten,
har taget et par hop og er lettet igen,
som om den var et barndomsminde
erindret for en allersidste gang.
Jeg drømmer om at aflægge mig den sidste rest af
menneskelighed
og blive en del af dyrenes sprogløse fællesskab.
Mit horn gløder i tusmørket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar