René Magritte – humor som en pæl i kødet

Hvis René Magritte ikke havde haft glimtet i øjet, ikke havde haft jesterens attitude – med narrens hat erstattet af en bowler – ville hans status i verdenskunsten have været dramatisk anderledes. Sortér de dårlige vittigheder blandt hans billeder fra og ignorér de resterende billeders bevidst vildledende titler, og han fremstår som en af de allerstørste kunstnere nogensinde: en filosoffernes maler, en innovator af den religiøse ikonografi i den moderne og postmoderne tid.

Tag eksempelvis hans billede La grande famille. Et simpelt vejrskifte – regnen stilner af, himlen klarer op – får i hans vision karakter af et universelt billede på forsoning mellem himmel og jord, som både alluderer til Syndfloden og Bebudelsen.

Humor som en pæl i kødet. Humor som en forhindring for erkendelse og anerkendelse. Victor Borge sagde, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker – smilet forstået som reaktion på humor. Det er sandt. Men samtidig er smilet desværre også den længste afstand mellem mennesket og sandheden.