Aften i skoven - tre haiku

Daglang sommerregn.
Jeg går en tur sammen med
de andre snegle.


I Kongens Have
øjner jeg Marmorkirken.
Et stort kvindebryst.


Aften i skoven.
Myggene suger mit blod.
Cupido er død.

Slottet i malstrømmen

Slottet i malstrømmen.

Syvoghalvtreds procent transparent Franz Kafka på baggrund af Edgar Allan Poe.

Om jordbær og dansende alliker – fem haiku

Sølvglitrende sund

Asfaltbal.

Allikerne danser
i hestepærerne.


En bakke jordbær.
Hvert bær sin unikke smag
og personlighed.


Jeg vågner sagte
til trafikstøj iblandet
hvin fra mursejlere.


Sommeraften.
Et vindue reflekterer
den nedgående sol.


Sølvglitrende sund
mellem vågent liv og drøm.
Færge, tag mig med!

Troldmanden og det dobbelte fangenskab – to digte

Hvor bor troldmanden

Hvor bor troldmanden?
På den uheldige stjerne jeg er født under
eller inde bag krematoriets ovne, i dukkefabrikken ved verdens ende?
Jeg kan ikke beslutte mig.

At skabe gode minder burde være ens livsstrategi,
for i sidste ende skal det ubærlige bæres.

Atlanter og karyatider bærer templets tag,
tømrerens søn alverdens synd
og jeg på dårlige minder.


Der er to bure

Der er to bure.
Buret uden om fuglen og buret inde i fuglen.

Friheden er enkelt.
Fangenskabet er dobbelt.
For hvad hjælper det at have nøglen til det ydre bur,
når man ikke har nøglen til det indre?
Det ved enhver tidligere indsat.

Troldmanden har nøglen til det indre bur.
Han har kastet den i en bundløs sø.
En fisk har slugt den.

Buret uden om fuglen, buret inde i fuglen
og nøglen til det indre bur inde i fisken i den bundløse sø.
Det er, hvad fuglen synger om hver evig eneste dag.

Det forjættede land – to utopiske digte

En dag banker det forjættede land på din dør

En dag banker det forjættede land på din dør.
Det blev træt af at vente på dig på den anden side af ørkenen
og satte sig i bevægelse med sit landskab af mælk og honning.
Som en bristefærdig liljeknop er din ånd mere end redebon.
Til trods for at det er omgivet af møl, rust og tyveknægte,
har dit hjerte altid banket for evigheden.


Der vil komme dage hvor bønnerne bliver hørt

Der vil komme dage, hvor bønnerne bliver hørt.
Der vil komme dage, hvor træerne vokser ind i himlen.
Desværre vil du til den tid af udmattelse og sygdom
ikke længere orke at stå op.
Hjertet kunne i længden ikke bære al denne hjertesorg.
I stedet for vil du fra dit sengeleje overvære,
at en anden realiserer dine drømme.

Det gør ikke noget.
Udmattelsen og sygdommen har gjort dig ædelmodig,
selv om det ligger langt fra
din oprindelige nedrige og jaloux natur.

Som en dirigent, der under publikums applaus
peger over på førsteviolinisten,
vil du pege over på den bejler,
der vandt den elskedes hjerte,
der ifølge Guds oprindelige plan
var bestemt for dig.

Han høstede,
hvad du såede.
Ham bør de hylde,
ikke dig.

Som de ord, der faldt i god jord,
vil du selv snart ligge under mulde.
Gid dit kærlighedsfrø må bære frugt
tredive, tres og hundredefold.