mandag den 29. november 2010
Grænselandet
det fortælles at der i tidernes morgen
blev sat skel mellem drøm og virkelighed
mellem liv og død
det var nødvendigt
for den fælles erkendelsesproces
som alle atomer i universet
og dermed også mennesket er en del af
nemlig den at universet vil forstå sig selv
for hvad er at tænke og leve andet at sætte skel
og at drømme og dø andet end at udviske dem igen?
som florlette gardiner
der sagte bevæger sig i luftningen
er jeg når jeg bevæger mig ind i grænselandet
med mine tre øjne endnu i stand til
at ane det urgamle skel
dog frygter jeg en dag på samme måde
som en digter frygter at miste inspirationen
ikke mere at kunne øjne skellet
uforvarende som en mor
der træder på sit barns indbildte ven
vil jeg komme til at krydse grænsen
bag mig vil jeg efterlade mig
min iskolde ham;
broder æsel
i mit nye fædreland;
det dobbelte rige;
drømmen og døden
vil jeg være ren fortælling
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar