De døde har ikke forladt os. De døde er ikke døde. Midt iblandt os levende går de hvileløst rundt.
De søger. De søger efter et menneske. Et menneske, der vil lytte. For de har så meget at fortælle, og de får ikke fred, før de har fået det fortalt.
Jeg er lutter øre.
Når det bliver aften, kommer de døde ind i min stue og begynder at fortælle ...
Det ovenstående billede er en gengivelse af den øreklapstol, der står i hjørnet af min stue. Når de døde kommer ind i min stue, sætter de sig i den og begynder at fortælle. Efter at de er begyndt på det, synes jeg, at stolen har fået noget spøgelsesagtigt over sig. Stole har det med at tage aftryk efter dem, der har siddet i dem. Læsere, der har arvet en gammel stol efter deres bedstemor eller lignende, ved måske, hvad jeg taler om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar