 |
| Christoffer Columbus' pæreformede jordklode |
Det er begrænset, hvad man ved om folket fra havet og deres levevis.
Der er ikke skrevet egentlige antropologiske studier om emnet. Vores viden
stammer alene fra handelsskibenes logbøger og sømændenes private optegnelser og
breve til deres kære, ikke det bedste kildemateriale, ser man bort fra de få tilfælde,
hvor to eller flere af hinanden uafhængige kilder har gjort de samme
observationer.
Det kan i den forbindelse nævnes, at folket fra havet
allerede omtales af Christoffer Columbus i nogle af de mange ofte divergerende
udgaver af hans rejsedagbøger. Den kære Admiral over Oceanet kan imidlertid
ikke i moderne forstand anses for et troværdigt vidne, da han på sine
opdagelsesrejser eksempelvis også hævdede at have set havfruer og at have genfundet
det jordiske paradis med dets fire udspringende floder, beliggende på toppen af
et bjerg af så kolossale dimensioner – muligvis inspireret af Purgatoriet i
Dantes guddommelige komedie – at jordklodens form som konsekvens heraf måtte
opfattes som værende pæreformet, i modstrid med det på den tid herskende aristoteliske
verdensbillede.
Denne evne til at forme en ny verden ud af den gammelkendte
og befolke den med fantasivæsner gjorde ham til en sjælden hybrid, halvt
digter, halvt opdagelsesrejsende, og satte nye standarder, ikke for de
opdagelsesrejsende, i tilfælde af at der endnu skulle være nogen tilbage med
det erhverv, men for digterne som sent om natten i deres hulelignende lønkamre nærmer
sig tærsklen til søvnens rige, hvor ideerne iklædes skikkelse og begynder at
tale og bevæge sig, et marionetteater uden kendt dukkefører.
