søndag den 30. september 2018

September blues

September blues.
Solen forsvinder mellem
stjernetegnene.

September blues.
Solen forsvinder mellem
stjernetegnene.

September blues.
Solen forsvinder mellem
stjernetegnene.

fredag den 27. april 2018

En skomagers credo

Modsætningernes sammenfald
En skomagers credo

I labyrintens inderste kammer er ulv og lam identiske.

Forestil dig det forvildede får: Jo længere det forvilder sig bort fra hjorden, jo mere bliver det sig selv: Et får.

Båret på hænder og fødder i hyrdens trygge favn bliver lammet til en ulv i fåreklæder. Allerede blodige ulvekløer og -tænder vokser frem som påskeliljer i april i det gamle Norden.

Fuld af trods bygger jeg lammets by afsides fra Herren for at undgå modsætningernes sammenfald.

mandag den 12. marts 2018

Lavvande

Civilisationskritik apollinsk elite
Lavvande

Skeletterne i skabet og liget i lasten holder møde. Nissen, som flytter med, er referent.

”Alt vel, hr. opdagelsesrejsende?” spørger de og ler, skeletterne, så de løse tænder og knoglerne rasler.

Jeg peger ud på det tørlagte hav, for hvis ende jeg engang troede, jeg ville opdage et nyt alfabet.

”Det er lavvande,” siger jeg. ”Permanent lavvande. Som om månen er standset i sin bane om jorden og har trukket havet væk under karavellernes køle.”

”Dybet er krakeleret. Bjergenes rødder blotlagt. Elefanter, giraffer og bøfler krydser Atlanten i rastløs søgen efter verdens sidste mudrede vandhul. På deres vej passerer de hvalskeletter, i hvis hvælvede indre de jordiske rester af profeter, søjlehelgener og eremitter er foreviget i gådefulde positurer.”

”Oh, kunne jeg profetere over de tørre knogler og ville vinden rejse sig, så de blev levende!”

”I ler, men kan det hele ikke blive for horisontalt? Det er, som om de jordiske filosoffer alene tryllede jorden rund for senere at kunne affortrylle den som flad igen som en hån mod den himmelske filosofis forestilling om en akse udspændt mellem Satans og Guds boliger i henholdsvis den hule klodes frosne indre og de saliges øer bag dyrekredsens stjerner. Det er, som om ikke alene elementet vand for evigt er blevet forvist fra den menneskelige sfære, men også brød og vin.”

”I den nivellerede afgrund er der ingen spor efter digternes Atlantis. Myter er løgn. Ånd er løgn, som den nye apollinske elite messer.”

”Jeg længes efter syndfloden. Jeg længes efter sunkne civilisationer. Jeg længes efter havets livgivende og skabende evne.”

mandag den 22. januar 2018

søndag den 21. januar 2018

fredag den 19. januar 2018