 |
| Salme til robotterne |
1
En dag bliver vi alle erstattet af robotter.
Min erstatning vil have objektiver i stedet for øjne og tage
billeder med flere pixels, end der er stjerner, planeter og måner i universet.
Sorg og glæde vil således blive gemt på robottens harddisk
til evig tid, men den vil ikke som jeg være plaget af smertefulde minder, for i
dens hjerte, som er lavet af de dyrebareste metaller i det periodiske system,
vil der ikke som i den endnu pulserende muskel i mit bryst blive udkæmpet en livslang
jakobskamp mellem to uforsonlige sjæle.
2
En dag bliver vi alle erstattet af robotter.
Da vil kirkerne blive fyldt på ny – ikke af vores svigefulde
slægt – men af en ny menighed af dybt troende robotter, for de ved om nogen – i
lighed med Galatea og Hamlet – at de er skabt, og at intet kommer af intet.
Deres skabere, menneskene, vil af fremtiden blive husket som en art titaner, omstyrtede guder, som i deres underjordiske fængsler blandt forfædrene lytter forgæves efter basuner.
Deres skabere, menneskene, vil af fremtiden blive husket som en art titaner, omstyrtede guder, som i deres underjordiske fængsler blandt forfædrene lytter forgæves efter basuner.
