Vinteren er silhouetternes tid. De nøgne træers forgrenede
kroner mod himlens aftagende hvid den sidste lyse time en decemberdag. De
vægelsindede krageflokke. Den enkelte fugls mangfoldige figurationer. Minder
mig om typografien i en samling digtfragmenter fra mørkets dal, jeg engang
fandt i et antikvariat. Det er, som om alt levende først må undergå et
legemligt forfald, før det kan blive til fortælling. Først efter løvfaldet
afdækkes naturens bogstaver. Jeg følger efter den aldrende digter ind i
alfabetskoven.
