Jeg drømte, at jeg var skibbruden i Hokusais verden. Den store bølge ud for Kanagawa, der siden 1832 som en blå dæmon med skarpe kløer af hvidt, luftigt skum har hængt truende over det af afstanden decimerede Mount Fuji, blev endelig brudt og tog mig med ned i dybet. Det var en ondsindet bølge. Da den ramte mig, tømte den mig for luft og fyldte mig med havets ånd. Jeg blev da forvandlet til en kæmpe blæksprutte.
Med mit nye udseende, det blege dødningehoved, de sorte, søvnige øjne fra oceanets bund og de otte tilsyneladende autonome fangarme at holde rede på søgte jeg mod land. Der lå en uskyldig fiskerkone og sov. Med mine slimede tentakler og min mund med dens skarpe papegøjenæb undersøgte jeg alle hendes åbninger.
"Du er et monster, William Alexander Månesøn," mumlede hun i søvne.
"Nej," svarede jeg på blækspruttevolapyk, "kun i Hokusais verden."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar