For alle rigtige forfattere er det den første april hver evig eneste dag. De fortæller nemlig historier, som ikke er sande, og som for det meste højst kan få læseren til at se virkeligheden i et andet perspektiv. Sandheden overlader de trygt til denne verdens amatører.
Det sidste er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet og et smil på læben. Jeg har imidlertid ikke den store respekt for folk, der tror, at det, de grifler ned, er sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden. Billedet ovenfor gengiver en livsmaske af den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe. Han gjorde sig gennem livet nogle dybe tanker om, hvad digtning og sandhed er, hvilket alene titlen på hans selvbiografi Aus meinem Leben — Dichtung und Wahrheit viser. Goethe skrev også en lille fiktiv historie om en fiktiv ung mand, der på grund af ulykkelig kærlighed begår selvmord. Da bogen udkom, begyndte virkelighedens unge mænd i Europa så at begå selvmord. Sådan kan det gå. Det viser, at forholdet mellem digt og virkelighed er alt andet end entydigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar