Det er nok den mest melankoli fremkaldende genstand, jeg nogensinde har set. Jeg stod i en af Ilvas boligindretningsbutikker og så tankefuldt på den sorte kalla af plast, jeg holdt i hånden. Jeg havde forvildet mig derind, da jeg havde brug for en kommode. Det er et ejendommeligt univers at befinde sig i for sådan en som mig, der elsker farver. Næsten alle ting i butikken er enten sorte eller hvide eller begge dele på en gang, som var det opfinderen af skakbrættet, der havde designet dem. Men når man har brug for en hvid kommode i et enkelt design og til en overkommelig pris, er det et udmærket sted.
I afdelingen for kommoder blev jeg imidlertid distraheret ved synet af en vase med tre sorte kallaer af plast, og det i en sådan grad at jeg rent glemte, hvad jeg var kommet for. Jeg tog en af de kunstige blomster op fra vasen og så forundret på den. Det var som før sagt nok den mest melankoli fremkaldende genstand, jeg nogensinde havde set. Hvilken ide lå mon bag dens frembringelse? Hvad var det tanken, at man skulle bruge den til? I Mexico bruger man den hvide kalla som begravelsesblomst. Men blomsten i min hånd var dels kunstig, dels helt sort.
Jeg stod længe og så tankefuldt på den sorte kalla af plast. Endelig slog det ned i mig. Hvis nu ens kæreste var robot, og hvis nu hun var omkommet under tragiske omstændigheder, hvad ville være mere passende end — når man rejste sig i kirken for at sige et sidste tårevædet farvel — at lægge en sort kalla af plast på hendes hvide kiste? Det er selvfølgelig det, man bruger en sort kalla af plast til! Jeg var allerede på vej ud mod betalingskasserne for at anskaffe mig denne helt igennem nødvendige genstand, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke har en kæreste, der er robot.
Det ovenstående billede gengiver tre ægte sorte kallaer. Som man kan se, er de smukke blomster i virkeligheden ikke sorte, men mørkviolette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar