For enden af vejen bag hverdagens kulisser af gråt i gråt er stjernerne. Der bor den ven, du ikke fandt på jorden. Han kan alt det, du drømte om som barn. Han er rejsende i rum og tid. Han har ladet sig opsluge af sorte hullers malstrøm, rejst gennem krogede ormehuller, fra den ene ende af universet til den anden, fra sit hjem i lyset til dit i mørket, i sit fartøj af fotoner i alle regnbuens farver. Hvorfor? Hvorfor har han givet sig ud på denne farefulde færd? Fordi du betyder så meget for ham. Han vil gøre alt for at komme dig til undsætning. Han er din ven. Han deler din smerte ved livet i det grå eksil. I den mørkeste time, i de angstfyldte minutter før dagen gryer, før det sorte langsomt begynder at ændre sig i et successivt forløb af stadig lysere nuancer af gråt, på denne gådefulde tærskel i farveløsheden, hvor de, som har et elskende hjerte, oftest dør, kommer han og henter dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar