Membra sumus corporis magni

Membra sumus corporis magni

Det fortælles, at der lever et uhyre i Den Grå By. Det kaldes for Den Hvide Flok. Det består af levende, døde og endnu ikke fødte indbyggere, som er vokset sammen til én stor organisme.

De døde og de endnu ikke fødte svømmer rundt mellem hinanden inden i et ægformet, delvist transparent legeme, som om de var fostre i en kæmpe livmoder. De levende bærer det ægformede legeme, på samme måde som Atlas bærer himmelhvælvet, og som om de var det ægformede legemes øjne og ører, arme og ben. Den Hvide Flok kan på lang afstand minde om en bleg og farveløs kæmpe edderkop.

Den Hvide Floks tusind ansigter, både dem som tilhører de levende, som bærer det ægformede legeme, og dem som tilhører de døde og de endnu ikke fødte, som man kan ane inden i det ægformede, delvist transparente legeme, er blege og har dybe, mørke øjenhuler og hule kinder, berøvet enhver form for individualitet.

Den Hvide Flok taler med én og kun én stemme som koret i den græske tragedie. Det lyder, som om stemmen kommer langt borte fra, som indefra en klippehule eller et stort kirkerum. De, som har hørt Den Hvide Flok tale – og har overlevet det – hævder, at den taler et gammelt, uddødt sprog, sandsynligvis latin eller en dialekt af latin. En studerende, som var i gang med at skrive en opgave om Seneca, hævdede, at han hørte uhyrets tusind munde sige:

”Membra sumus corporis magni.”

Det betyder: "Vi er alle medlemmer af én stor krop."

In hoc signo vincemus

Det fortælles, at en af de døde inden i uhyrets ægformede legeme af og til stiger op mod overfladen og bryder gennem hinden, som omslutter det ægformede legeme, idet den holder et krucifiks i strakt arm frem for sig. En præst hævdede, at han hørte den døde og resten af medlemmerne af Den Hvide Flok sige:

”In hoc signo vincemus.”

Det betyder: ”I dette tegn skal vi sejre.”

Tiden går, og slægt følger slægters gang i Den Grå By, men Den Hvide Flok består. Det er sandt, at de levende medlemmer af Den Hvide Flok, som bærer det ægformede legeme, bliver gamle og dør og synker ind i det ægformede legemes indre og optages blandt de døde, men de ufødte medlemmer i det ægformede legemes indre bliver født og stiger op mod overfladen og bryder gennem hinden, som omgiver det ægformede legeme, og erstatter de faldne atlanter og karyatider. Det sammensatte uhyre er således i stand til at regenerere og kan ikke dø.

Den Hvide Flok har bygget en rede af gamle altre, messehagler og relikvier i krypten under domkirken i Den Grå By. Den sover i reden om dagen, men sniger sig mellem solnedgang og solopgang som en ræv eller en kat lydløst omkring i de dårligt oplyste gader, på udkig efter de fremmede og de fremmedgjorte blandt de ensomme nattevandrere.

Det fortælles, at en ung mand en aften i syv sind gik frem og tilbage ud for en trappe ned til en dør med tallet 666. Kvinden, som huserede bag døren, en midaldrende jødinde med øjne fulde af foragt, havde for vane at modtage ham siddende på en trone i en kælder fuld af kunstfærdigt udformede redskaber, som de kristne martyrer i sin tid var blevet tortureret med, og som jødinden havde fundet blandt relikvierne i domkirkens krypt. Den unge mand var trist til mode. Han tænkte på, at han altid var blevet drillet, både som barn i skolen, ung i gymnasiet og voksen på arbejdspladsen. Han kunne snart ikke udholde mere psykisk smerte. Han ringede på døren igen og igen. Han tiggede og bad jødinden om at vise ham nåde og bringe ham forløsning, men døren med tallet 666 forblev lukket. Støjen måtte have tiltrukket sig omgivelsernes opmærksomhed, for da han vendte sig opgivende om for at tage hjem til sin lille etværelses lejlighed, stod han ansigt til ansigt med Den Hvide Flok. Tusind blege ansigter med dybe, mørke øjenhuler og hule kinder så hovedrystende på ham. Det forekom ham, at han fik øje på sin far og mor blandt de døde inden i det ægformede, transparente legeme. Den Hvide Flok sagde:

”Mors omnia solvit.”

Det betyder:

”Døden opløser alt.”

Mors omnia solvit

Der åbnede sig et kæmpe gab med skarpe tænder i det ægformede legeme. Det slugte den unge mand med hud og hår, på samme måde som en slange sluger et forvildet får. Beboerne, som stod bag vinduerne med lyset slukket i de omkringliggende lejligheder, hævdede, at de så den unge mand blive fordøjet i det ægformede, delvist transparente legemes indre og blive optaget blandt de døde.

Kirkeklokkerne i Den Grå By begyndte at ringe, som altid når uhyret havde optaget et nyt medlem i sin flok. Domkirkens klokkespil spillede den latinske salme ”Salutis aeternae dator”. Den Hvide Flok sang:

Cohors triumphans Martyrum,

almus Sacerdotum chorus,

et virginalis castitas

nostros reatus abluant.

Det betyder:

”Den himmelske skare af martyrer, jomfruer og præster renser os for synd.”