Viser opslag med etiketten Paul og det talende kranium. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paul og det talende kranium. Vis alle opslag

mandag den 16. august 2010

Paul og det talende kranium - The Last One

Paul og det talende kranium 14

Paul: Hvad døde du egentlig af, kranium?

Det talende kranium: Af grin, Paul. Det er en meget almindelig dødsårsag blandt humorister.

søndag den 15. august 2010

Paul og det talende kranium 13

Paul og det talende kranium 13

Paul: Ved Copenhagen Fashion Week blev der vist masser af gennemsigtig mode.

Det talende kranium: Det lyder som kejserens nye klæder.

lørdag den 14. august 2010

Paul og det talende kranium 12

Paul og det talende kranium 12

Paul: Vi to er som skabt til at opføre Hamlet. Jeg kunne spille den melankolske prins, og du kunne spille Yorick.

Det talende kranium: Yorick er ikke noget for mig. Han har ingen replikker. Jeg vil hellere spille Ophelia.

fredag den 13. august 2010

Paul og det talende kranium 11

Paul og det talende kranium 11

Paul: Det er en ofte overset kunst at kunne fatte sig i korthed.

Det talende kranium: Sagde manden, som netop havde set Bayeux-tapetet.

torsdag den 12. august 2010

Paul og det talende kranium 10

Paul og det talende kranium 10

Paul: Nu har du været tavs, lige siden vi i går så Michael Hanekes film Det hvide bånd. Hvad er der i vejen?

Det talende kranium: Jeg tænker stadigvæk over, hvad det egentlig var, der foregik i den landsby.

onsdag den 11. august 2010

Paul og det talende kranium 9

Paul og det talende kranium 9

Paul: Betjente er ikke gode til matematik.

Det talende kranium: Når man spørger dem om, hvad der kommer efter tyve, svarer de politi.

tirsdag den 10. august 2010

Paul og det talende kranium 8

Paul og det talende kranium 8

Paul: I gamle dage havde vi inkvisitionen.

Det talende kranium: I dag har vi B.T. og Ekstra Bladet.

mandag den 9. august 2010

Paul og det talende kranium 7

Paul og det talende kranium 7

Paul: Jeg synes, at Paul og det talende kranium minder om The Angriest Dog in the World af David Lynch.

Det talende kranium: Hvorfor det? Der er da ikke nogen hund med i vores univers.

søndag den 8. august 2010

Paul og det talende kranium 6

Paul og det talende kranium 6

Paul: Unge mennesker synes, at gamle mennesker er irriterende.

Det talende kranium: Det er kun, indtil de selv bliver gamle. Så synes de lige pludselig, at det er unge mennesker, der er irriterende.

lørdag den 7. august 2010

Paul og det talende kranium 5

Paul og det talende kranium 5

Paul: Det var under Tour de France. En romantisk middag for to. Jeg ankom i en hvid silkeskjorte. Pigen serverede spaghetti bolognese.

Det talende kranium: Og inden længe var du indehaver af den prikkede bjergtrøje.

fredag den 6. august 2010

Paul og det talende kranium 4

Paul og det talende kranium 4

Paul: I en lærebog er det vigtigt at læse det, der står mellem linierne.

Det talende kranium: Men det er vigtigere at læse det, der står på linierne, for det er det, man bliver spurgt om til eksamen.

torsdag den 5. august 2010

Paul og det talende kranium 3

Paul og det talende kranium 3

Paul: Så du nordlyset, som meteorologerne lovede os i går?

Det talende kranium: Næh. Jeg gik en aftentur med himmelvendte øjenhuler. Nordlyset viste sig desværre at være et blålys.

onsdag den 4. august 2010

Paul og det talende kranium 2

Paul og det talende kranium 2

Paul: Hvis en astronaut opdagede en myg på Mars, ville det være en sensation.

Det talende kranium: På jorden ville han give den et klask.

tirsdag den 3. august 2010

Paul og det talende kranium 1

Paul og det talende kranium 1

Paul: De kloge siger, at man skal gå efter bolden, ikke manden.

Det talende kranium: Det er nok ikke et råd, en pige, der gerne vil have en kæreste, bør følge.