søndag den 20. september 2026

Den grønne omstilling. ”Nighthawks” med grønne mænd og kvinder

Den grønne omstilling. ”Nighthawks” med grønne mænd og kvinder

De ensomme storbymennesker på Edward Hoppers billede ”Nighthawks” erstattes af grønne mænd og kvinder. Et egetræ vokser op fra asfalten uden for natcaféen. Asfaltjunglen erstattes af skov.

”Suse, hvisle, suse,” siger de grønne mænd og kvinder.

Det betyder:

”Vi bliver til hele tiden. Vi spirer og vokser. Vi er efterkommere af Dafne. Vi er hybrider i et kontinuum af faser mellem menneske og træ. Vi bliver flere og flere. Det er, som om de kommunistforskrækkede amerikaneres værste mareridt under mccarthyismen er blevet til virkelighed. Blot er vi ikke røde, men grønne. Vi bodysnatcher borgerne – far, mor og børn med falsk bevidsthed – én efter én i de fossile brændstoffers fejlslagne stat. Vi spreder agern, bog og kastanjer i byens gader. Vi spiller tusind år gamle folkeviser på vores magiske fløjter. Frøene spirer. Træerne bryder gennem asfalten. De luftforurenede byer falder én efter én som dominobrikker. Den jordiske civilisations himmelstræbende tårne styrter i grus. Duerne bygger rede i trætoppene. Mariebørnene bor i hule træer og lever af bær og nødder. Vi, det grønne folk, er sædemænd for den kosmiske skov.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar