Det indre og det ydre. Trods den hvælvede pandes knejsende forbjerg er legemet en ringe kystsikring. Engang vil en efterårsstorms kæmpebølger gennembryde diget og forvandle det indre til havbund i fællesskabets hav. Man siger, at intet menneske er en ø, men er det ikke blot de levendes besværgelse mod at ende som den, som dør i ensomhed, den som, hvor højt de end måtte ringe, ingen kirkeklokker kan høre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar