Relationer mellem
verdnerne
Koinos kosmos er lig med kenoma.
Idios kosmos er en delmængde af pleroma.
Den ene person er i verden. Den anden person er af verden.
Den førstnævntes private verden står i modsætning til den fælles verden, men er
en del af en transcendent verden, som den fælles verden er indlejret i. Den
sidstnævntes private verden er en del af den fælles verden. Der er sammenfald
mellem personens funktion og eksistens.
Teori om guddommelig
invasion
Fuldstændig passivitet og gøren sig lille indtil det
usynlige medfører, at pleroma gennembryder kenoma, at det guddommelige
invaderer ens hele eksistens.
Tilnærmet selvudslettelse gør ens nære jordiske omgivelser konkav,
hvilket medfører, at den himmelske verden, som den jordiske verden er indlejret
i, bliver tilsvarende konveks for til sidst at invadere ens nære jordiske
omgivelser på samme måde, som en dråbe, der samler sig på en utæt vandhane, til sidst må give slip og lade sig falde.
Stormløb mod den sidste jordiske grænse ved hjælp af apati
Havde Columbus opgivet sin rejse, ville indianerne have opsøgt
ham i hans studerekammer og udråbt det til en indiansk koloni. Paulus’
bestandige fokus på sin egen magtesløshed. Englen kom til Paulus og befriede
ham fra hans fangenskab, netop ikke på grund af hans magt, men på grund af hans
afmagt. At opgive hele ens personlige eksistens er således det bedste råd, man
kan give den opdagelsesrejsende. Det sætter det forjættede land i bevægelse mod
den Babelsskakt, man har gravet ved at trække sig ind i sig selv. Sneglen
forsvinder ind i ens indre labyrint. Jeghuset står tomt. Nu venter spirets
mange vindinger blot på, at det guddommelige som en eremitkrebs flytter ind.
Synkrone drømme
skaber falske verdner
Hvis to mennesker drømmer den samme drøm, holder den op med
at være en illusion. Den slags synkrone drømme er imidlertid meget sjældne.
Måske var det sådan, verden oprindelige blev til? Mand og kvinde drømte den
samme drøm. Endnu ikke modløse mennesker kalder det for kærlighed. Derfor mener
de, at kærligheden er verdens princip. De modløse mener derimod, at manden og
kvinden er som vingeløse larver, og at de først, når kærligheden forliser og
den falske eller faldne verden, som deres kærlighed har skabt, bryder sammen, som
englesommerfugle fri af puppen kan flyve op mod lyset og dommen.
