En nat drømte jeg, at jeg blev opereret af min afdøde far, da
forudgående undersøgelser tilsyneladende havde afsløret, at jeg havde en
blodprop i hjertet. Han påstod, at operationen havde reddet mit liv. Selvom jeg
med mine ydre manerer udtrykte en vis reserveret taknemmelighed over for ham, som
om jeg havde fået en gave, som jeg ikke ønskede mig, og som jeg forudså, at jeg
ikke ville få brug for, var jeg meget utryg ved hele situationen, da jeg
vidste, at det nærmeste min far kom på at være hjertekirurg, var, at han hele
sit liv havde interesseret sig for skarpe knive og havde været god til at filetere
fisk. Men måske var jeg som ved tidligere lejligheder dybt uretfærdig over for
ham? Måske havde han efter sin død læst medicin ved et velanset universitet på
en exoplanet omkring en stjerne mellem stjernetågerne Hjertet og Sjælen i
stjernebilledet Cassiopeia? Efter endt studie var han nu tilbage på jorden, i
kittel, med maske for næse og mund, og skalpel i hånd, i et anatomisk teater udførende
en livgivende operation på sin fortabte søn. Han blev ved med at pointere, at
jeg var hans patient. Hans hjertepatient.
Da jeg vågnede, overvejede jeg, om jeg skulle kontakte det
nærmeste hospital med henblik på evaluering af den natlige operation og
eventuel genoptræning, men jeg opgav, da jeg ikke kunne overskue at fremlægge
min sag først i modtagelsen og senere over for overlægen på grund af min
sproglige afmagt over for mine medmennesker. Hvad nytter det at spørge et
godsindet menneske om vej, når man ikke selv er klar over, hvor man skal hen?
Jeg frygter nu, i hvilken forklædning min far vil dukke op i
mine kommende drømme. Hvis det bliver som knokkelmanden med timeglas og le, vil
jeg da nogensinde komme til at vågne af drømmen igen? Jeg går ud fra, at hvis
jeg fortalte om min drøm og min reaktion på den til en ven, ville han opfatte
mig som en dårlig søn, så lidt jeg påskønner min faders hjælp fra den anden
side af graven. ”Han er,” ville han sige, ”den barmhjertige samaritaner, som standser
for at hjælpe dig i din nød, hvor alle andre blot går forbi. Han, som har båret
dig på hænder og fødder hele dit liv.”
